RMG-Inspektion

Har du styr på brandsikringsanlæg og kunne tænke dig en fleksibel hverdag!

På vegne af RMG-Inspektion søger vi en ny inspektør til inspektionsopgaver på Sjælland

I jobbet som inspektør varetager du din egen kundeportefølje i dit eget geografiske område. Du planlægger selv din hverdag fra hjemmekontor, hvorfra du kører ud og inspicere på diverse typer alarmanlæg som f.eks. ABA, AVA, ARS anlæg og lignende. Du er altid garant for den gode dialog og sparring med kunderne og du tilstræber altid en service i topklasse. Efter besøgene udarbejder du inspektionsrapporter til kunder og interresenter og du forstår vigtigheden i at opretholde en god sagsadministration.

Kundeporteføljen består af erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. Opgaverne og typen af inspektioner kan variere meget i størrelse og omfang, hvorfor aldrig to dage er ens i jobbet.

Om virksomheden

RMG-Inspektion er en del af KIWA Group, men fungerer som selvstændig enhed, og er af DANAK akkrediteret som uvildigt tredjeparts inspektionsselskab. Det betyder, at RMG-Inspektion er godkendt til at udføre brandværnsinspektioner samt de af myndighederne og forsikringsselskaberne krævede inspektioner og godkendelser af automatiske brandsikringsanlæg.

RMG-Inspektion er desuden kendetegnet ved en stor professionalisme og ordentlighed i vores arbejde. Vi har et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor alle hjælper hinanden og kender styrken i samarbejde og fællesskab.

Jobbet som ABA-inspektør indebærer

  • Planlægning og koordinering af inspektionsopgaver i eget geografisk område
  • Tilsikre at årlige inspektioner gennemføres optimalt mht. tid og planlægning
  • Forestå rapportering og dokumentation til relevante interessenter i forbindelse med inspektioner
  • Sikre gode relationer og et højt serviceniveau til RMG-Inspektions kunder
  • Sikre god sparring og samarbejde med kolleger, kunder og samarbejdspartnere
  • Nysgerrighed og sikring af egen læring på regler og lovgivning

Kvalifikationer

Du har gode menneskelige og kommunikative egenskaber. Du er omgængelig og nysgerrig som person, og du motiveres af godt samarbejde og servicering af kunderne. Du er struktureret i dit arbejde og har en god portion ordenssans. Du er en selvstarter, der kan lide at være i gang og forstår vigtigheden i deadlines og god planlægning. Yderligere besidder du gode læsefærdigheder og du er stærkt formulering på skrift.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, installatør, teknikker eller lignende. Vigtigst er det dog, at du har dokumenteret erfaring med ABA, AVA, ARS eller lignende alarmanlæg samt kendskab til retningslinje 232.

RMG Inspektion tilbyder

Et spændende og selvstændigt job i en god og udviklende virksomhed. Et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø og gode personalemæssige forhold som bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring og hjemmearbejdsplads.

Desuden tilbydes du

  • Grundig introduktion til jobbet og til de forestående kunder
  • Et job med stor frihed under ansvar, som du selv i høj grad er med til at præge
  • Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
  • Et job med engagerede kolleger i et sundt og positivt samarbejdsklima med stor faglighed
  • Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

Tiltrædelse:
Den 01-12-2020

Rekrutteringsprocessen varetages af ReQT Consulting hvorfor al henvendelse bedes rettes til dem.

Søg jobbet ved at sende cv, ansøgning og andre relevante papirer til hah@reqt.dk

Hvis du ønsker yderligere informationer vedr. jobbet som ABA-inspektør, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting på tlf. 26184844 eller på mail. hah@reqt.dk

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtale.

RMG-Inspektion A/S

Uvildigt inspektionsselskab – DANAK-akkrediteret

RMG-Inspektion er et uvildigt inspektionsselskab, der af DANAK er akkrediteret til inspektion og godkendelse af automatiske brandsikringsanlæg. Akkrediteringen dækker også generelle brandværnsinspektioner. Vi udfører inspektioner for ejerne af de bygninger, hvori alarmanlæggene er installeret.  Vores inspektioner udføres for alle typer erhvervsvirksomheder, institutioner og lignende. I forbindelse med nyetablerede anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg udfører vi også førsteinspektioner for anlægsleverandører/installatører. Det er vores målsætning at tilbyde konkurrencedygtige kvalitetsinspektioner i overensstemmelse med kundernes, myndighedernes og forsikringsselskabernes krav og forventninger.

RMG-Inspektion A/S er medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Se også dette jobopslag på https://www.jobindex.dk/jobannonce/370260/aba-inspektoer-sjaelland